EU Persondataforordning (GDPR)

EU’s persondataforordning. Ofte omtalt med den engelske forkortelse GDPR (General Data Protection Regulation). Det lyder måske kedeligt, men læs videre alligevel, for den kan få store konsekvenser for din virksomhed. Persondataforordningen rummer en lang række krav omkring behandlingen af personlige oplysninger, som alle virksomheder i EU skal kunne redegøre for, når EU’s persondataforordning træder i kraft i maj 2018. Hos Open Company vejleder vi små og mellemstore virksomheder i den nye forordning. Kontakt os i dag for en snak om, hvordan din virksomhed lever op til kravene.

I Danmark bliver det Datatilsynets opgave at kontrollere om virksomheder opfylder kravene i persondataforordningen. Hvis tilsynet beder om det, er det op til virksomheden at dokumentere, at alt er som det skal være.

EU’s overordnede mål med forordningen er at give alle unionens borgere samme rettigheder i en stadig mere digital verden, hvor mere og mere handel og kommunikation foregår på tværs af landegrænser. Den enkelte borger, får langt mere kontrol over sine personlige data – herunder den meget omtalte “ret til at blive glemt”. Det kan være svært for mindre virksomheder at håndtere og administrere. Vi hjælper dig, så du har dokumentationen i orden hvis Datatilsynet banker på døren. Hør hvordan vi kan hjælpe din virksomhed. Tag fat i os nu.

Som med alt andet EU-lovgivning, er persondataforordningen en utrolig kompleks størrelse, der kan være svær at overskue. Mange tror, at den kun gælder personfølsomme oplysninger som eksempelvis CPR-nummer, helbred, politisk ståsted mv, men de nye regler omfatter alle former for oplysninger, der kan bruges til at identificere en person – navn, mail-adresse, IP-adresse, telefonnummer og meget, meget andet.

Når din virksomhed alligevel skal indarbejde nye strukturer, er det en godt tidspunkt at optimere processerne, så de kører mere gnidningsfrit. Det vil blandt andet hjælpe virksomheden med at sælge til udlandet og indtage nye markeder.

Open Company har arbejdet med GDPR og forberedelserne hertil længe og kender derfor de typiske faldgruber. Vi kan klæde din virksomhed optimalt på forud for de nye regler til glæde for virksomheden, medarbejderne og jeres kunder. Forordningen gælder nemlig ikke kun jeres kunders personlige oplysninger, men også medarbejdernes. Vi er helt inde i forordningens dybeste afkroge og kan derfor “oversætte” alt det komplekse til noget håndgribelige tiltag, der ikke kræver en masse kompliceret administration i hverdagen. Vi sørger for, at du undgår endeløse ringbind og mapper med printede papirer for at opfylde dokumentationskravet.

Lad Open Company hjælpe din virksomhed med at opfylde de mange krav i EU’s persondataforordning. Ring eller skriv til os. Vi glæder os til at høre fra dig.