Derfor skal du ikke gå i GDPR-panik!

0

Hent artiklen som pdf her: Open Company: Derfor skal du ikke gå i GDPR-panik

I disse dage er de fire bogstaver GDPR skyld i hovedpine hos en masse virksomhedsejere, men
hovedpinen går ikke væk ved at købe skabeloner i dyre domme. Læs hvorfor her.

Den 25. maj 2018 er en dato, som mange virksomhedsejere frygter. Det er dagen hvor Databeskyttelsesforordningen, også kaldet GDPR, træder i kraft. Virksomheder i hele Danmark er bange for, at de ikke når at blive klar og derfor står til store bøder. Den frygt forsøger andre at spinde guld på ved gøre klar til “slutspurten” med tilbud på skabelonpakker, særlige IT-systemer, der opfylder kravene osv.

GDPR er mere end dokumentation

GDPR handler ikke om at kunne fremvise en bunke af flotte og dyre dokumenter, der viser, at man har brugt mange penge på at opfylde kravene i forordningen. Det handler om, at man som dataansvarlig skal være bevidst om sit ansvar for oplysninger, som kan bruges til at identificere bestemte personer, når oplysningerne er afgivet i en kunde, medlems, eller ansættelsessammenhæng. Det gælder også efter 25 maj og for mange virksomheder kræver det en helt ny tilgang til persondata og privatliv.

Det kan skabeloner ikke tage højde for. Der er ingen hurtige løsninger. Skabeloner kan være pengene værd for virksomheder, der har styr på regler og krav og som vil spare tid på at opbygge en struktur i dokumentationen. Men udfyldte skabeloner er ikke det samme som at opfylde regler og krav.

Hjælp fra en konsulent?

Kan en konsulent hjælpe dig og din virksomhed med at få styr på GDPR? Svaret er måske. Vi mener, at man skal starte med at få et overblik over systemer, dataflow, processer og arbejdsgange. Noget af det vil være kendt og en del af virksomhedens kerneforretning, men det er en tidskrævende process, som vil kræve en dags arbejde for små virksomheder. Bestil en konsulent til at styre forløbet hvis tiden er knap. På den måde får I overblik. Måske skal der købes nye systemer eller optimeres på sikkerheden, men det kan efterfølgende prioriteres og planlægges.

Men lad nu være med at gå i GDPR-panik og køb den første og bedste “kom i mål til tiden pakkeløsning” uden at have en plan med det. Det kan være penge ud ad vinduet og give en falsk tryghed.

Share.

Comments are closed.