Er din virksomhed på vej ud i cyber space? Så få et sikkerhedstjek inden!

Sammen med Iværksætterdanmark, Business Rebild og Erhvervshus Nordjylland præsenterer vi: IT-sikkerhed og GDPR – kom godt fra start. Fagligt kompetenceforløb.

NB: Alle workshops livestreames, så iværksættere fra hele landet kan deltage!
Såfremt der er tilslutning til det, afholdes de sidste 2 workshops fra NOVI Science Park i Aalborg, hvor det er muligt at deltage fysisk også.

Er man forhindret på én af datoerne, kan man sagtens samle op og deltage på næste modul.


På dette forløb får du indsigt i, hvordan du arbejder med IT-sikkerhed og får skovlen under alle reglerne omkring GDPR.
Forløbet er for alle danske iværksættere, som har ansvaret for virksomhedens IT, og som enten stadig er på idé-stadiet, eller hvis virksomheden er stiftet efter d. 30/8/2016. CVR-nummer er altså ikke et krav. 

Det er, bortset fra din tid og entusiasme, helt gratis at deltage. 
Læs mere og tilmeld dig her https://lnkd.in/ePuqv9mW

Workshops:

Modul 1: Opstart – (Online)
26-10-2021 08.30 – 10.30

Introduktion til workshoppens indhold og formål, overordnet gennemgang af IT-sikkerhed og GDPR. Modul 1 er sat til at blive lidt kortere end forløbets øvrige moduler.

Modul 2: Et sikkert og effektivt IT-miljø – (Online)
02-11-2021 08.30 – 11.30 Online

På modul 2 bliver det mere hverdagsnært og vi gennemgår hvad man skal være opmærksom på ved valg af IT-værktøjer og systemer, for både at vælge sikkert og effektivt i relation til det at drive en iværksættervirksomhed. Hvad betyder Cloud og er det sikkert? Hvordan ved jeg, om mine kunders data sendes til udlandet og kan det være et problem? Vi tager dig igennem mulighederne og risici og vejleder i hvordan I opbygger et stærkt IT-mindset i virksomheden ifht. jeres IT-miljø og daglige drift.

Modul 3: Sikker adfærd i hverdagen og på nettet – (Online + NOVI Science Park, Aalborg)
09-11-2021 08.30 – 11.30

På modul 3 omhandler det adfærd mere end den tekniske sikkerhed. Hvor vi på forrige modul gennemgik risici og snakkede IT-mindset ifht. IT-miljø og drift, gennemgår vi på dette modul hvad man som bruger af systemerne skal være opmærksom på i det daglige arbejde. Hvordan undgår vi at blive ramt af virusangreb eller at lukke IT-kriminelle ind? Hvad er ransomware og er det OK, at jeg benytter den samme adgangskode til mange logins?

Modul 4: GDPR (Online + NOVI Science Park Aalborg)
16-11-2021 08.30 – 11.30

På Modul 4 går vi i dybden med Databeskyttelsesforordningen, i daglige tale GDPR. De fleste har hørt om de mange krav og de store bøder. Vi tager det ned på jorden og gennemgår regler og principper på et sprog så alle kan være med. Øvelserne på de forrige moduler kommer nu til gavn, når vi her begynder at udarbejde den lovpligtige dokumentation for din egen virksomhed.